Præsident Wing-Kun Tam,- Lions Internationale præsident plantede på kongressen i Seattle det første træ. Målsætningen er 1.000.000 træer på verdensplan.
Ved første præsentation synes det som en kollosal opgave, men Lions har 1.300.000 medlemmer på verdensplan så det burde være muligt.
Resultatet er ikke udeblevet. Lions har i året 2011-12 plantet mere end 15.000.000 træer på verdensplan.
Lions Ry og Lions Himmelbjerget er gået sammen om at opfylde målsætningen og har i det nye Kildebjergområde fundet den perfekte plads tæt på Pressalit pulszonen.
Det har fra start været intentionen, at dette skulle være et grønt projekt, men samtidig et projekt som alle kan få glæde af. Et samarbejde blev derfor indledt med HedeDanmark som er en vigtig medspiller i projektet, som vejleder og som projektes største bidrags yder.
En arbejdsgruppe bestående af vor egen Lions mand Knud Martin Kjeldsen, HedeDanmark og Kildebjerg-Ry ledte til valget af området umiddelbart øst for Pressalit pulszonen hvor stien løber ind mellem beplantningen – et smukt område med flot udsigt og med de mange løbere, cyklister og besøgende til pulszonener det et område med stor aktivitet.
Der er til projektet valgt Acer X ‘San* som er et meget hårdført træ, et træ som er meget flot i udspring og står med røde frugter fra midt sommer til efterår. Som underdække er valgt Diervilla sessilifolia ’Dise’, som er en meget hårdfør, lav og gulblomstrende klokkebusk. De har gule blomster i forsommeren, hvor Acer x ’San’ har mindst at vise sig med, og i resten af sæsonen flotte blade med kobberfarvede nuancer og tegninger.
Den 27 oktober trækker Lions i arbejdstøjet og tager fat med skovl og rive godt hjulpet af Danjord som har sponsoreret maskiner og bemanding til det tunge arbejde. Der skal plantes 10 store træer og underdække. For at lette den fremtidige vedligeholdelse bunddækkes med flis som venligst er sponsoreret af Ry Varmeværk.
Projektet startede med en vison om at plante 1.000.000 – dette mål er forlængst nået til nytte for naturen og til stor herlighedsværdi. Lions Ry og Lions Himmelbjerget kan nu tilføje deres del til projektet og endnu en herlighedsværdi til Ry