Ry Cykler donerede Mountainbike til heldig løber

Der var mange flotte løbepræmier der blev uddelt ved Ry hallen ved Lions Kildebjerg-Ry løbet, men som en ekstra bonus til alle de unge under 18 var der mulighed for at deltage i lodtrækningen af en Mountainbike doneret af Ry Cykler

For at deltage i udlodningen skulle man en tur på Bytorvet og aflevere sit løbenummer, og så var der lodtrækning. Spændingen var stor og efter en lille kunstpause blev nummeret råbt op 1022.

William Ingemann Brandt vinder Cykel doneret af Ry Cykler
Foto: Ry-foto.dk

Den heldige vinder blev William Ingemann Brandt som nu kan tage en tur på en flot ny cykel fra Ry Cykler.
Til historien skal vi også have med, at 9 årige William tidligere løb et flot  5 km løb i tiden 33 minutter og 59 sekunder.

Glæden ved at løbe har ingen alder

Aage Nielsen fra Randers var med sine 80 år Lions Kildebjerg-Ry løbet’s ældste deltager. Aage løb 5 km på 41 minutter og 23 sekunder og slog med denne tid selv langt yngre deltagere.

Aage Nielsen på 80 år var løbets ældste deltager
Foto: Ry-foto.dk

Forud for løbet var der en af de yngre deltagere på 7 år der fik at vide, at de skulle løbe om kap med en på 80 år – svaret kom prompte – ham slår jeg !
Red. Det lykkedes dog ikke

Familier med kræftramte børn kommer med Hjejlen til Himmelbjerget

Ved Lions Kildebjerg-Ry Motionsløbet blev der løbet for børn med kræft. 30.000 kr. blev doneret til Børnecanserfonden, men det stopper ikke her.

Overskudet fra Lions Kildebjerg-Ry motionløbet går til Familier med Kræftramte børn til en udflugt til Himmelbjerget med Hjejlen

Familier med kræftramte børn arbejder for, som navnet siger, familieerne. At have et barn med kræft er naturligvis hårdt for barnet, men hele familien er påvirket og sygdommen er for alle en del af hverdagen.

Familier med kræftramte børn arrangerer hvert år ture for familierne, hvor de kan være sammen uden for hospitalsregi.
I Lions-Ry har vi tidligere doneret en udflugt med Hjejlebådene til Himmelbjerget, det var en dejlig dag hvor der blev smilet, talt og grinet.

Vi har derfor taget kontakt til foreningen og spurgt om de ville være interesseret i at gentage dette arrangement, og svaret var – meget meget gerne.

Dette arrangement er fastsat  til efter sommerferien.