Lions Kildebjerg-Ry Motionsløb – 5km, 10km & ½ maraton

Der er nu åbent for tilmelding til Lions Kildebjerg-Ry Motionsløb, 5, 10 og ½ maraton.
Kom og vær med sammen med alle de andre, unge som ældre, øvede og begyndere,- her er der plads til alle !

Tilmelding: Klik her for at tilmelde dig !
(åbner i ny side hos Race Result)
Gratis: Unge under 18 år. løber gratis 

Formål
Lions Club Ry vil gerne igen i år byde jer velkommen til en forhåbentlig god dag rundt i Ry og den skønne natur. Vi har i år udvidet løbet med en halvmaraton for de meget seriøse og håber på rigtig mange deltagere til specielt 5 km løbet, da det i år er gratis at løbe for børn under 18 år.

Udover at pleje din egen sundhed, er du med til at støtte et godt formål. I 2013 går startgebyret og sponsorindtægterne fra 5 km løbet fuldt ud til at støtte børn med kræft. Efter løbet overrækkes pengene til Børnecancerfonden og foreningen familier med kræftramte børn.

Start / mål
Er ved Ry Hallen, hvor der også er mulighed for omklædning/bad via indgang fra boldbanerne. Der vil være åbent fra kl. 09.00.

Ruterne

5 km:

Klik her for Garmin Connect rute simulering 5 km.

10 km:

Klik her for Garmin Connect Rute Simulering – 10 km

½ maraton:

+

Klik her for Garmin Connect Rute Simulering- 2×10 km
+
Klik her for Garmin Connect ½ maraton sløjfe (der giver det sidste til en ½ maraton)

Forplejning
Der vil være depot (med vand) halvvejs på 10 km ruten. Efter løbet er der i målområdet et stykke sponseret frugt samt vand.
Før/under/efter løbet vil der være mulighed for at købe lidt mad samt kaffe/vand/øl.

Hjælpere
Der vil være hjælpere omkrig hele løbet til at besvare spørgsmål omkring målområdet. Under løbet vil der på 11 steder være vejvisere. Herudover er ruterne mærket af med pile.

Startnumre
Alle løbere skal afhente startnummer minimum ½ time før start ved målområdet. Vi anbefaler dog at du afhenter dit startnummer fredag den 30. maj mellem kl. 15-18 i målområdet ved Ry Hallen. Dit startnummer vil være gemt under dit efternavn.

Starttider

  • 5 km: afgang kl. 10.00
  • 10 km: afgang kl. 11.00
  • ½ maraton: afgang kl. 11.00

Tidtagning
Der anvendes chip til tidtagning. Chippen udleveres sammen med dit startnummer.
Du må ikke gå over målmåtten før løbet sættes i gang. Hvis dette ikke overholdes kan din tid ikke måles. Tidtagning slutter kl. 14.00.

Rækker/Præmier

5 km løbet

Der er en række for hver skoleårgang fra 0. klasse og indtil 10. klasse samt for voksne opdelt i kvinder og mænd.

Der er præmier til hurtigste pige/dreng for hver klasseårgang. Præmie er ikke fastlagt endnu.

For 8. og 9. klasseårgang er der gavekort til nr. 1-4 (både piger og drenge) fra Silkeborg Golfklub på greenfee til pay and play bane samt leje af udstyr. Værdi kr. 280,00.

Præmier til voksne: se nedenfor.

10 km løbet

Der er en række for børn (pige/dreng) under 18 år samt voksne opdelt i kvinder og mænd.

Der er præmier til nr. 1-3. Præmie til børn er ikke fastlagt endnu. Præmier til voksne se nedenfor.

½ maraton

Der er kun to rækker – kvinder og mænd. Der er præmier til nr. 1-3 – se nedenfor.

Præmierne til de voksne består af følgende til alle løb:

  • Vinder: Gavekort værdi på kr. 500,00 til Hotel Blicher i Ry samt gavekort fra Silkeborg Golfklub på greenfee til pay and play bane samt leje af udstyr. Værdi kr. 280,00.
  • Nr. 2 & 3: Gavekort værdi på kr. 200,00 til Hotel Blicher i Ry samt gavekort fra Silkeborg Golfklub på greenfee til pay and play bane samt leje af udstyr. Værdi kr. 280,00.

Lodtrækning

Børn og voksne kan deltage i en lodtrækning ved at aflevere deres løbsnr. på Ry Bytorv efter løbet. Børn deltager herved i lodtrækning om en cykel fra Ry Cykler. Lodtrækning foretages kl. 12.30. De voksne deltager i lodtrækning om en gave fra Luna Sølv & Guld. Lodtrækningen foretages kl. 13.30. For begge lodtrækninger gælder at man skal være på Bytorvet for at vinde præmien.

½ maraton: Der er præmie til de 3 hurtigste kvinder og mænd

Startgebyr / betaling

Børn under 18 år: Gratis uanset distance (tilmelding dog nødvendig)

Over 18 år:

  • 5 km 50 kr.
  • 10 km 75 kr.
  • ½ maraton 100 kr.

Tilmelding:
Klik her for at tilmelde dig ! (åbner i ny side hos Race Result)

Deltag i motionsfesten den 1. juni 2013

Den 1. juni 2013 arrangerer Lions Club Ry et stort motionsløb med start og mål ved Ry Hallen.

Der løbes tre distancer – henholdsvis 5 km, 10 km og halvmaraton – i den skønne natur i og omkring Ry og specielt Kildebjerg området.

Alle børn under 18 løber gratis, mens voksne betaler et mindre løbsgebyr.

 

Støt Børnecancerfonden og foreningen Familier med kræftramte børn.
Vi løber for at samle penge ind til at støtte børn med kræft. Derfor anvendes overskuddet fra 5 km løbet udelukkende til støtte for Børnecancerfonden og foreningen Familier med kræftramte børn.

Klik her for mere info.

” Oldemor vi har banko ”

Ny publikumsrekord til Julebanko i Ry
Hallen 640 spilleglade og forventningsfulde gæster fyldte Ry Hallen i søndags. Der var lange køer ved salgsbordene. “Vi skal have den rigtige plade og sidde ved det rigtige bord” sagde Anne Therkildsen, som har været med i Ry Hallen de sidste 25 år” det er her vi starter julemåneden op, og sikke flotte gevinster og mange”. Jo, der var linet op til 3 hektiske timer

Banko for store og små

4 generationer spillede banko
Lions Club Ry havde til det 41. julebanko inviteret familier, hvor en “oldemor” inviterede de 3 andre generationer med. Det var gratis for de 4 generationer at spille banko og der blev overrakt en buket blomster til de 3 oldemødre, som havde fulgt opfordringen. Festligt var det, at Lions nu kan se, at hele familien hygger sig og kommer i julestemning.

Flotte præmier for mere end 50.000,- kr.
Byens handlende oh områdets erhvervsliv støttede igen massivt op om dagen med flotte præmier. Kvickly Ry gav gavekort for 5.000,- kr., Luna Sølv og Guld gav et flot ur til 2.800,- kr., Ry Cykler en Mountainbike og der var Rokkefår, Bærbare Computere og skulpturer. Der var med de mange sidegevinster – til højre, til venstre og midtfor – gevinster til hver anden, så det blev hentet mange gaver hjem af glade mennesker.

Flot overskud på 75.0000,- kr. til julevelgørenhed
Det foreløbige resultat viser et overskud på ca. 75.000,- kr., som bl.a. skal bruges til julevelgørenhed. Lions Club vil igen i år uddele julepakker til borgere som trænger til en opmuntring, og de enkelte kan selv søge og bekendte kan også søge. Juleaftensdag fra. Kl. 11.30 til ca. 14.00 vil Lions i år arrangere fællesspisning på Salon Solskin for 40 gæster. Flere frivillige har allerede meldt sig og der vil blive trakteret med en rigtig traditionel julemiddag, julemusik og lidt gaver. Der skal emme af jul. Overskuddet vil også blive brugt til familier der ikke har råd til at komme på ferie, her vil Lions gerne hjælpe, så børnefamilierne kommer til sol og strand sammen med andre.

Mere end 600 til Lions Julebanko

Mere end 600 til Lions Julebanko

 

Jeg vandt i Lions Julebanko

Jeg vandt i Lions Julebanko