Kommende aktiviteter

Ovenpå et forrygende julebanko, er vi klar til de næste aktiviteter allerede i januar og februar. Først med foredrag af Peter Ingemann den 19. januar. Læs mere her. Til februar holder vi igen Irsk Aften, denne gang med gruppen Downtown Dynt. Læs mere her.

Men først skylder vi en tak for den store tilslutning til årets julebanko og ikke mindst til de mange sponsorer, som gjorde det muligt at sætte nye rekorder, både hvad angår antal spillere, gevinstsum og overskud. Netop nu er vi i gang med at uddele overskuddet til familier der har behov for hjælp her til jul, i form af pakker, der blandt andet indeholder madvarer og gaver til børnene.

Årets sponsorer som gjorde det det hele muligt var (nævnt i alfabetisk orden):

Julehjælp 2019

En del af overskuddet fra julebankospillet skal bl.a. gå til hjælp til mennesker i Ry-området, som ikke har råd til at holde juleaften med familien eller sig selv. Det har desværre vist sig at flere og flere har behov for en hjælpende hånd op til jul. De sidste års mange ansøgninger viser, at her kan Lions træde hjælpende til.

Man kan selv søge, eller man kan søge på vegne af venner, bekendte eller familie til nogle der har brug for at blive opmuntret til jul. Kun borgere bosiddende i postnr. 8680 og 8670 kan komme i betragtning. Da vi normalt får flere ansøgninger end vi kan efterkomme, vil vi prioritere familier med børn.

Ansøgningsperioden er udløbet

Lions bidrager med skulpturer i Ry

I forbindelse med den lokale socialpsykiatris event den 30. august med ” Skør med Ry” –  en kunst- og musikfestival med temaet ”mennesker møder mennesker”, donerede Lions materialer til 2 kunstværker i stål, Karl-Erik Jørgensen og Morten Lyngsø gør det sidste klar.

”Træet”
”Luftbro til Himmelbjerget

                                 

Dette fantastiske projekt, som der blev arbejdet med i mange måneder, har Lions Club  i Ry fået flyttet til Siimtoften, så byen kan glæde sig over skulpturerne . Disse stålskulpturer står nu i godt selskab sammen med de øvrige træskulpturer fra Træskulpturfestivalen i 2011 under RYST.

Lions har glædet sig meget over dette frugtbare samarbejde, og håber der kommer mere, som byens borgere kan glæde sig over. Lions er klar med fortsat hjælp og samarbejde.