250 gevinster og præmiesum på mere end 50.000,- kr.
Lions Ry har præmier spændende fra gavekort fra Kvickly for i alt 5.000,- kr., gavekort til nye vinterdæk, 2 bærbare computere, 7 Tablets og flere andre hovedgevinster. Lions Ry regner med 600 deltagere og med 250 gevinster, er der gevinstmulighed til næsten hver anden, det synes Lions Ry er ret godt. Der vil være Amerikansk lotteri som i de foregående år, og der vil i hver serie være 1 Tablets som præmie, så ved siden af de andre flotte præmier, er der igen i år også noget rettet mod ungdommen.
Sidegevinster spændende overraskelser under spillet til hele borde.
Lions Ry har spillet banko i Ry Hallen i 45 år, og skal hele tiden lave nogle små fornyelser og samtidig holde fast i traditionerne. Vi har flyttet Tablet gevinsterne over til ”Amerikansk lotteri” og der er mulighed for at vinde en 2 bærbare computere, jo det er gevinster tilpasset denne digitale tid. Lions Ry vil gerne lave et bankospil der henvender sig til alle generationer og holde fast i de gode traditioner. Lions Ry er ikke bange for fornyelse, hvorfor vi også i år kommer med overraskelser under spillet.
I Lions Ry tror vi der igen kommer mange og at der går rigtig mange glade bankospillere hjem med et eller andet i hånden, og så er vi som arrangører glade.
Julemanden kommer på besøg
Lions Rys Julebanko i Ry Hallen er blevet en tradition for mange, det er der julen starter for familierne, hvorfor vi har sikret os, at julemanden kommer forbi og har noget godt med til alle børnene.
Børn til og med 11 år får 1 gratis plade – Lions Ry ser gerne familien samlet til Julebanko
Lions Ry vil gerne at Julebanko bliver en traditionsrig julestart med familiehygge, og vi har i samarbejde med SuperBrugsen fortsat samarbejdet fra de senere år, så alle børn til og med 11 år (i følge med voksne) for 1 gratis plade, og der er også lidt mundgodt til disse børn.
Årets overskud forventes at blive 50. – 60.000,- kr.
Lions Ry forventer at årets julebanko igen giver et overskud på ca. 50. – 60.000,- kr., og er meget taknemlig for den store opbakning vi møder hos såvel annoncører i den husstandsomdelte bankoavis samt hos de mange gave sponsorer. Lions Ry er alle steder blevet positivt modtaget, og det har været en god oplevelse for klubbens medlemmer at komme rundt til butikker og erhvervsliv og mærke opbakningen til Lions Rys mange hjælpe opgaver.
Overskuddet skal gå til julehjælp, feriehjælp og hjælpe til borgere som trænger til en opmuntring.
Lions Ry vil primært bruge årets overskud på følgende områder:
– Julehjælpspakker i lokalområdet, hvor vi ved, at mange kan blive opmuntret med en hjælp til at holde en ordentlig jul med familien. Der blev sidste år uddelt ca. 30 pakker.
– Feriehjælpspakker for de familier som ikke har råd til at komme på sommerferie med familien. Der vil til maj komme et tilbud til de familier vi kan hjælpe i lokalområdet. Tilbuddet kan søges via vores hjemmeside. Vi forventer at kunne sende 3 familier på ferie.
– Hjælp til trængte borgere som trænger til en opmuntring.
Fjeldstedsvej 18, 8680 Ry – Tlf. 8689 1833 – E-mail: karl@privat.dk