“Fredag med Lions” var denne gang hos Ry varmeværk hvor en intereseret gruppe lions medlemmer med venner og familie mødte op til en aften med rundvisning, information, debat, spisning og hygge.
Flemming Skjødt, som er daglig leder af varmeværket (og lions mand) tog os med på en spændede rejse i begreber som Mega Joule, CO2 neutral varme, spildevandsrensning, flis og fugtighedsprocenter alt sammen kædet sammen i et godt praktisk eksempel på investeringskalkulationer.
Dette kan umiddelbart lyde umådelig indviklet, men Flemming Skjødt formåede på mesterlig vis, at formidle både teknik og økonomi på en måde der både var facinerende og forståeligt.
Flemming startede aftenen med en historisk gennemgang af varmeværket udvikling fra et lille oliefyret værk i midtbyen, til træpillefyrede kedler på brunhøjvej støttet, af et på den tid, største solvarmeanlæg i landet og til sidst med det co2 neutrale varmeværk vi kender idag.
Vi har besøgt en veldrevet virksomhed hvor der er tænkt over tingene, investeringerne er store men velbegrundede og altid rodfæstet i den klare opgave at levere billig CO2 neutral varme til Ry omådet.
Vi i Lions takker for husly og en spændende aften.
Note: “Fredag med Lions” er et tlbud til klubbens medlemmer, familie og venner og kan foruden virksomhedsbesøg være teater, foredrag, museer, udstillinger m.fl.
Vi vil gerne at “Fredag med Lions” er en fredag med indhold.