Deltag i motionsfesten den 1. juni 2013

Den 1. juni 2013 arrangerer Lions Club Ry et stort motionsløb med start og mål ved Ry Hallen.

Der løbes tre distancer – henholdsvis 5 km, 10 km og halvmaraton – i den skønne natur i og omkring Ry og specielt Kildebjerg området.

Alle børn under 18 løber gratis, mens voksne betaler et mindre løbsgebyr.

 

Støt Børnecancerfonden og foreningen Familier med kræftramte børn.
Vi løber for at samle penge ind til at støtte børn med kræft. Derfor anvendes overskuddet fra 5 km løbet udelukkende til støtte for Børnecancerfonden og foreningen Familier med kræftramte børn.

Klik her for mere info.

” Oldemor vi har banko ”

Ny publikumsrekord til Julebanko i Ry
Hallen 640 spilleglade og forventningsfulde gæster fyldte Ry Hallen i søndags. Der var lange køer ved salgsbordene. “Vi skal have den rigtige plade og sidde ved det rigtige bord” sagde Anne Therkildsen, som har været med i Ry Hallen de sidste 25 år” det er her vi starter julemåneden op, og sikke flotte gevinster og mange”. Jo, der var linet op til 3 hektiske timer

Banko for store og små

4 generationer spillede banko
Lions Club Ry havde til det 41. julebanko inviteret familier, hvor en “oldemor” inviterede de 3 andre generationer med. Det var gratis for de 4 generationer at spille banko og der blev overrakt en buket blomster til de 3 oldemødre, som havde fulgt opfordringen. Festligt var det, at Lions nu kan se, at hele familien hygger sig og kommer i julestemning.

Flotte præmier for mere end 50.000,- kr.
Byens handlende oh områdets erhvervsliv støttede igen massivt op om dagen med flotte præmier. Kvickly Ry gav gavekort for 5.000,- kr., Luna Sølv og Guld gav et flot ur til 2.800,- kr., Ry Cykler en Mountainbike og der var Rokkefår, Bærbare Computere og skulpturer. Der var med de mange sidegevinster – til højre, til venstre og midtfor – gevinster til hver anden, så det blev hentet mange gaver hjem af glade mennesker.

Flot overskud på 75.0000,- kr. til julevelgørenhed
Det foreløbige resultat viser et overskud på ca. 75.000,- kr., som bl.a. skal bruges til julevelgørenhed. Lions Club vil igen i år uddele julepakker til borgere som trænger til en opmuntring, og de enkelte kan selv søge og bekendte kan også søge. Juleaftensdag fra. Kl. 11.30 til ca. 14.00 vil Lions i år arrangere fællesspisning på Salon Solskin for 40 gæster. Flere frivillige har allerede meldt sig og der vil blive trakteret med en rigtig traditionel julemiddag, julemusik og lidt gaver. Der skal emme af jul. Overskuddet vil også blive brugt til familier der ikke har råd til at komme på ferie, her vil Lions gerne hjælpe, så børnefamilierne kommer til sol og strand sammen med andre.

Mere end 600 til Lions Julebanko

Mere end 600 til Lions Julebanko

 

Jeg vandt i Lions Julebanko

Jeg vandt i Lions Julebanko

 

Julebanko i Ry Hallen Søndag den 25. november kl. 13.30

Lions Julebanko - 600 glade bankospillereMasser af flotte præmier og sidegevinster til højre, venstre og lige overfor og samlet gevinstsum på min 50.000 kr gør Lions Julebanko til egnens største bankospil – målt på deltagerantal, mængden af gevinster og ikke glemme på spænding, julehygge og samværd.

Gratis bankoplader til alle børn under 11 år.
Superbrugsen har venligst sponsoreret bankoplader til alle børn under 11 år. Så tag dine børn eller børnebørn med til en hyggelig og spændende familiedag i Ry Hallen.

Vi spiller banko for at hjælpe andre.
Bankospillet afholdes traditionen tro med et formål og i år er der ikke mindre end 4 gode formål.

Lions Ry Julehjælp – vi er her for at hjælpe

Lions Julehjælp
Vi uddeler hvert år poser med fødevarer til de der har mindst – børnefamilier, syge m.fl.. Behovet er der desværre – men her kan vi hjælpe.

Lions feriehjælp:
Familier skal have kvalitets tid sammen, børn skal på ferie Lions feriehjælp tilbyder mindre ferieophold for børnefamilier. Børnene kan herefter efter ferien igen tage i skole og fortælle om deres ferie oplevelse. Familien har fået et afbræk i en ofte hektisk hverdag hvor det kniber med at få enderne til at nå sammen.

Julemiddag på salon solskin den 24 december.
En rigtig god aktivitetet som vi gennemfører for første gang i 2012. Julen er tiden hvor fællesskabet for os alle er vigtigt og her kan vi hjælpe. Vi tilbyder i samarbejde med Salon Solskin julemiddag, fælleskab, hygge og julesang.
Arrangementer gennemføres i samarbejde med Cafe Solskin og der er gratis at deltage – max 40 personer

Børne cancer fonden:
Børnecancerfonder gør et fantastisk arbejde og Holst cykler til Paris med Team Rynkeby for Børnecancerfonden.
Lions sponsorerer en del af overskuddet til dette gode formål.

Lions Julebanko støttes af erhvervslivet i Ry og omegn.
Vi i Lions tager hvert år på denne tid kontakt til vore sponsorer og beder om Deres hjælp til vort arbejde. Der støttes på mange måder, med annonce i vor Banko Avis som udgives som et indstik i Annoncebladet, som bordsponsor, hvor man får sit eget bord med logo, ved banko råbet Banko hos ****,  eller som sponsor af de præmier der spilles om ved banko og Amerikansk lotteri. Generøsiteten glæder os hvert år og netop på grund af denne velvilje kan vi år efter år lave et flot overskud til Lions arbejde.

Mere information:
Klik her for at læse omtalen i Midtjyllandsavis