YCE retningslinier

Retningslinier for Youth Camps & Exchange (YCE) – Udvekslingsrejser.

Formål

LC-Ry ønsker at fremme udveksling af unge mennesker som led i deres uddannelse og for at opleve andre dele af verdenen. Desuden at give dem mulighed for samvær med jævnaldrende fra andre nationer, herunder at udbrede kendskabet til Lions’ formålsparagraffer, og det arbejde Lions International står for.

Målsætningen er således:

  • · at bringe unge mennesker i kontakt med unge og voksne fra andre lande
  • · at dele familie- og dagligliv med en anden kultur
  • · at fremme international forståelse og goodwill gennem Lions’ verden.

Klubbens beslutning om udveksling

Klubbens bestyrelse tager hvert år i august stilling til, hvorvidt man vil udsende/udveksle i det pågældende klubår, herunder fastsættelse af en beløbsgrænse for dokumenterede udgifter, som f.eks. transport, campfee, udgifter til Lions-organisationen, forsikringer og lignende.

Der skal endvidere tages stilling til homestay (genvisit), da det er en forudsætning fra Lions Danmark, at klubben forpligter sig til at fremskaffe samme antal homestays, som antallet af udsendelser.

Beslutningen forelægges klubben senest på det første møde i september.

Udvælgelse

For at opnå det bredeste og mest rimelige grundlag for udvælgelsen skal der ske annoncering i relevante medier i løbet af september måned.

Det nedsatte udvalg vurderer de indkomne ansøgninger, gennemfører samtaler med ansøgere, og foretager udvælgelsen.

Kriterier for udvælgelsen

De udvalgte skal have bopæl i den tidligere Ry Kommune. Der må ikke være nære familiemæssige relationer til klubbens medlemmer (børn). Udsendelse af klubmedlemmers børn kan dog finde sted mod egenbetaling.

Vedkommende skal kunne tilkendegive og begrunde det uddannelsesforløb, som agtes gennemført, herunder naturligvis kunne gennemføre udsendelsen med en eller flere sprogfærdigheder. Som minimum engelsk.

Udvalget skal sikre sig, at udsendelsen for vedkommende ikke udelukkende er et spørgsmål om at få en feriemæssig oplevelse.

Den udsendte forpligter sig til, efter hjemkomsten, at fremlægge beretning overfor klubben ved et klubmøde, og under udsendelsen fremsende en rapport om opholdet.

Efterfølgende procedure

Efter klubbens beslutning om udsendelse meddeler udvalget ansøgerne resultatet.Der bliver igangsat og gennemført procedure for udsendelsen.Inden den 1. november indsendes til Lions, prioriterede ønsker om til hvilket land den udvalgte ansøger ønsker sig udsendt til.

Udvalget sørger for at opretholde tæt kontakt/dialog i hele processen med henholdsvis den udvalgte og klubbens bestyrelse.

Således vedtaget i bestyrelsen 31.10.2011